Behandlingerne

Fysiurgisk massage er en dybdegående massage, som er baseret på en bred anatomisk viden om musklernes opbygning, udspring, retning og tilhæftning, samt en forståelse af musklernes funktion i kroppen.

Massagen udføres med hænderne. Musklerne opvarmes, behandles og nedvarmes. Jeg anvender strygninger, forskellige massage tag, tryk og stræk.

Fysiurgisk massage løsner op for spændte muskler, øger blodgennemstrømningen i musklerne og udrenser derved musklerne for affaldsstoffer, aktiverer immunforsvaret, forebygger yderligere spændinger, er med til en bedre blodcirkulationen i kroppen og er grundlæggende afstressende og afslappende for kroppen.

Hvad kan massagen hjælpe på?

Massage afhjælper lidelser i bevægeapparatet og fungerer smertelindrende og er en resultatfremmende behandling på bl.a.:
• Muskelinfiltrationer
• Spændingshovedpine
• Hold i nakken eller ryggen
• Piskesmæld gener
• Skinnebensbetændelse
• Stress
• Generel anspændthed
• Overbelastningsskader
• Spændinger i muskler og led
• Smertelindring
• Musearme og skuldre
• Tennisalbuer
• Trætte og ømme muskler

Behandlingerne

Fysiurgisk massage fjerner effektivt affaldsstoffer, som har ophobet sig i vævet/musklerne. De sætter sig som hårde spændinger og mærkes oftest som knuder. Spændingerne i musklerne forhindrer tilførslen af ilt og næringsstoffer til celler og væv og hæmmer derved musklerne i at arbejde optimalt. Det giver smerter og ømhed, som jeg som massør kan hjælpe til med at løsne op for.

Ansigts- og hovedbunds massage kan lindre spændingshovedpine som ofte udløses af muskelspændinger i hals, nakke, skuldre, hovedbund og ansigt. Det kan ofte kædes sammen med stress, nervøsitet, træthed eller stillesiddende arbejde. Ved regelmæssig ansigts- og hovedbunds massage vil kredsløbet blive forbedret og der vil komme en bedre gennemstrømning af blodet til ansigtet og hovedbunden så der bliver mere vitalitet og mindre anspændthed i ansigt, hovedbund og nakke.

Graviditets massage tilbydes kommende mødre på behagelig graviditetsbriks, hvor den gravide ligger på maven i en rolig og dejlig atmosfære. Massagen er blid og tilpasses den enkelte, men er alligevel effektiv og afspændende. Specielt godt ved lændesmerter, hævede ben samt ryg og skulder smerter under graviditeten.

Firmaordninger med massagebehandlinger af medarbejderne. Det kan være i virksomheden, hvor jeg kommer eller på min klinik udenfor arbejdstiden. Jeg kan komme og behandle hver uge, hver 14. dag eller hver 3. uge. Jeg er meget fleksibel, alt efter behov og aftale.

Det er behandlinger af 30 min. varighed. Når jeg kommer i virksomheden og behandler vil der være et krav, på mindst 4 medarbejdere tilmeldt pr. gang.

Din massør Jette Horup

Din massør Jette Horup

Ubberudvej 119
5491 Blommenslyst
Tlf. 4244 2621

Læs mere